Nu er det ved at være noget tid siden, vi sidst har oprettet et dyr på siden, men faktisk blev vores gamle hund, Freja, aflivet grundet alderdom og kræft, også valgte vores datter, Jeanette Lynge, at vi skulle have en ny Golden Retriever, dog skulle den dog være hvid denne gang og hedde Snowy.
Det skete så de dage i oktober måned, at Jeanette fandt en hollandsk familie nær Skjern, der virkelig har hjertet på det rette sted og som netop havde fået et kuld hvalpe 16. August. Vi besluttede os så for, at dem skulle vi da bare ned at se, nu hvor vi selv har familie i Holland og altid har elsket Goldens. Da vi kom derhen, faldte vi for Snowys søde, søde mor, som mindede så frygteligt meget om vores gamle hund, Freja. Vi blev så introduceret til alle hvalpene og fik at vide, hvilke der var tilbage og kunne købes, og med det samme havde Jeanette udset sig en hvalp, men der var farmand ikke enig, så hurtigt fik hun skiftet mening, også skal vi ellers love for, vi fik en basse med os hjem et par uger senere, og her kan i selv bedømme, hvad i synes vores lille vaps er:
Snowy er nu snart 8 måneder gammel, og om ikke han opfører sig som en. Han er nok den mest aktive hund, vi har haft, og han skal ud på tur hver dag i skoven og kan han få lov til at ligge i haven dagen lang, er han lykkelig! I starten gik vi til hvalpetræning med ham, hvor Jeanette var føreren, men da det sluttede, og vi skulle melde os på et nyt hold, ville Pernille ikke var føreren, som hun havde snakket om, så vi kom aldrig afsted. Dog kan vi lade os fortælle, at Snowy er på en del playdates, hundeskovsture, løbeture og cykelture, så han møder ofte hunde. Han har foruden også fået en kæmpe kærlighed for heste og alle andre dyr, selvom vi stærkt prøver på at lære ham, at katte IKKE skal være i vores have. Jeanettes kanin, Stampe, kan heller ikke få fred fra ham ude i haven, så hver dag kæmper hun en brag kamp om at få Stampe ind i et rent bur uden Snowy får en smagsprøve.
I tænker sikkert, Jesus, en hund! Men der er mere endnu 😉 Snowy har skam sin egen sofa, som han nyder meget, og med al den legetøj, han har nu, er der altid en eller to ting der skal leges og kastets i hovedet på dem i nærheden, og han vejer endda over 30 kg nu! Han er en utrolig sød og betænksom hund, som virkelig har været der for os, da vi ikke troede en ny hund ville være det rette for os så tidligt, men hold da fast! Vi er virkelig glade for ham, og vi kommer aldrig til at kunne takke den dejlige hollandske familie nok for den hund vi fik med os hjem, pivende, men stille og roligt larmende og logrende 😀 Han er en hund i verdensklasse, som griber pinde i en spurt ned af markerne, og som vi aldrig vil kunne give slip på. Ja, vi har fået et nyt familiemedlem, som vi kun kan være stolt og glad for, og han kommer til at blive her for altid, vores lille Snavsky/Snowsky 🙂 🙂