Windows 8.1 og “black screen of death”

Flere er i disse dage frustrerede fordi Microsofts udrulning af Windows 8.1 får deres bærbare til at gå i sort.

Jeg kan ikke love at det her løser det for alle – men det løste det for mig.

Keld har netop købt en HP Pavilion med to grafikkort jf. Windows enhedshåndtering: “AMD Radeon HD 8600M Series” og “Intel(R) HD Graphics 4000”.

“Gode dyr var rådne” da den efter Windows 8.1 opgraderingen, blot startede op i sort skærm. Faktisk kunne man se de hvide ikoner på startskærmen flimre lidt og musemarkøren flimre rundt – så man fornemmede lidt at indholdet var der “bag ved” alt det sorte :-). Og det lugter jo langt væk af grafikkorts-driver-problemer – hvilket der da også er flere henvisninger til på nettet, netop omkring Windows 8.1…

Det var heldigvis muligt at starte op i “Safe mode with Network” ved at trykke fn+F8 en masse gange under opstart (man skal være hurtig!). Det virkede ikke hver gang – men efter et par gange lykkedes det.

Nu har Microsoft i Windows 8.1 gemt bootmenuen laaaangt væk, men efter en del roden rundt med avancerede menuer osv., fandt jeg den endelig.

Efter at have startet op i safe mode, kunne “AMD Radeon HD 8600M Series”-grafikkortet ganske simpelt slettes i enhedshåndteringen, hvorefter Windows 8.1 kunne boote normalt (første gang – booter du igen finder den kortet igen, og så er du lige vidt).

Hele processen måtte gentages nogle gange (og det tog tid :-)) indtil jeg fandt en virkende driver – og p.t. er det “amd_catalyst_13.11_mobility_betav1.exe” driveren hentet hos http://support.amd.com/en-us/download/mobile?os=Windows+7+-+64 under punktet “Latest Beta Driver”, der gør tricket.

Driveren hentes ganske simpelt og installeres når du har fået Windows 8.1 op i normal mode (dvs. IKKE i safe-mode).

PCen er ikke 100% testet endnu, men ser ud til at fungere korrekt igen – så hermed metoden givet videre til andre der kæmper med samme problem. Jeg kan dog naturligvis ikke garantere at det er nøjagtigt det her der er galt på din PCer…

Det er klart at man nok bør opdatere til en nyere ikke-beta (dvs. test-driver) når AMD engang frigiver sådan en… Men i det mindste kan man bruge bærbaren mens man venter :-).

Dette indlæg blev udgivet i Teknik. Bogmærk permalinket.

11 Responses to Windows 8.1 og “black screen of death”

  1. Bjarne Jensen skriver:

    Hej.
    Tak for din hjælp. Vi har åbenbart samme slags pc, da jeg har de samme grafikkort. Desværre er min pc helt i sort, så jeg kan ikke komme til at installere den nye grafikdriver. Jeg kan se musen og engang i mellem DA ned i højre hjørne. Jeg sidder ikke ved min pc nu, men vil forsøge at fjerne grafikdriveren eller kortet, og så se hvad der sker, eller har du andre forslag?
    mvh
    Bjarne

  2. admin skriver:

    Hej Bjarne
    Lige når du tænder PCen (sluk den ved at holde sluk-knappen inde nogle sekunder) så SKAL du kunne komme ind i Windows 8.1s boot-menu med F8 (nogle bærbare kræver at du holder fn-tasten nede mens du trykker F8). Du skal begynde at trykke F8 lige når PCen tænder og trykke en masse gange på den. Så snart cirklen med kuglerne kommer skal Windows 8.1 skrive en tekst med “Vent” eller noget andet – gør den ikke det, så kan du godt slukke igen og prøve forfra…
    Jeg ved godt det ikke er en god ting bare at slukke en PCer – men det er nødvendigt i dette tilfælde.

    Du får så muligheden for at reparere Windows, og der skal du vælge de avancerede knapper indtil du får mulighed for at genstarte i safe-mode (jeg har ikke lige en Windows 8.1 her så jeg kan ikke skrive nøjagtigt hvad du skal trykke på).
    I safe-mode skal du som nævnt så åbne enhedshåndtering og fjerne grafikkortet helt (så kører Windows blot med en simpel standarddriver).
    Herefter kan du genstarte almindeligt, hente og installere beta-driveren og så skulle du gerne være i luften igen…
    Håber det hjælper dig videre…

  3. Bjarne Jensen skriver:

    Hold da op, det var da vist sent igår, har ikke lige set at du skrev, at den skal fjernes…lol.
    Nå, det skal prøves imorgen! Tak igen.

  4. Bjarne Jensen skriver:

    …er iøvrigt i safe mode, hvilket egentlig også er ret svært…tog en del forsøg…ak Microsoft! 🙂

  5. admin skriver:

    Ok – håber det hjælper dig igang igen indtil der kommer en virkende driver fra AMD.

  6. Bjarne Jensen skriver:

    OK, så lykkedes det i et par forsøg, men pc kører godt nok lidt tungt, både opstart, net og diverse spil, men det sidste kan vel være pga den ældre grafikdriver?
    Har prøvet at køre noget bootdefrag men kører stadig lidt haltende…
    Men tak for vejledningen!

  7. admin skriver:

    Godt at du fik den igang – og det var så lidt :-).
    Hvis du har hentet og lagt beta-driveren på, så kører du faktisk med det sidste nye af det nye – så nyt så det endnu er en test-driver man ikke anbefaler at bruge til andet end test (men vi har jo i disse Windows 8.1 tider ikke andre muligheder 🙂 ). Der KAN dog være fejl, der skal rettes inden den frigives – ligesom der kan være slået ekstra checks til så den kan give mere beskrivende fejlmeldinger hvis noget ikke virker som det skal (så derfor kan den i teorien være langsommere end en rigtig frigivet driver).
    Mht. hastigheden så kan det faktisk også skyldes at Windows 8.1 Search indekserer alle dine drev så du hurtigere kan søge i filer. Det gjorde Windows 8 også – men søgekatalogerne skal genopbygges ifm. Windows 8.1 opgraderingen – det kan godt tage nogle timer alt efter PCeren og mængden af data… Så prøv at lade den stå lidt og se om det ikke hjælper.

    MVH
    Gert Lynge

  8. Bjarne skriver:

    Kører også bedre nu, men jeg er bange for, at den køre på intel grafikdriveren. Kan ikke starte catalyst control center, får besked om, at driveren ikke er installeret…har prøvet at installere den 3 gange nu…mærkeligt!

  9. admin skriver:

    Er du helt sikker på at det er mobility-driveren du fik hentet?
    Jeg rodede nemlig også med de andre drivere fordi de jo har samme modelnumre, men det er mobility-driveren der passer til den bærbar vi har kæmpet med…

  10. Bjarne skriver:

    Hentede den en gang til og har nu to ens filer, men det lykkedes alligevel med den sidst hentede. Kan gå i ccc nu….underligt. Men hvordan fungerer det egentligt når der også er et intel kort? Hvordan kan jeg være sikker på, hvad pc’en bruger?
    mvh
    Bjarne

  11. admin skriver:

    Jeg har ikke undersøgt det specifikt på den her bærbar, men jeg har tidligere rodet med en bærbar hvor det ene grafikkort (strømbesparende, men ikke så højt ydende) blev brugt når bærbaren var på batteri, og det andet blev brugt når den var tilsluttet strøm.
    På den måde får man lang batterilevetid til kontorbrug, men også en (sådan da) fornuftig computer til spil.

    Jeg har ikke undersøgt det nærmere, men vil gætte på at det også er tilfældet her… Vil gætte på at Intel-fætteren er den strømbesparende 🙂

    MVH
    Gert Lynge

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *