Sangild.net Herkules

CKR-dyrnummer: 36666-00076. Klik her for at se oplysningerne om Herkules i CHR.

Den 7. februar kl. 9:45 kælvede Roxanne og resultatet blev tyrekalven Herkules.

Det var lidt tidligt på året efter vores smag (det er jo NOGET af en omvæltning af komme fra mors varme mave og ud i en ond, ond -12 grader varm verden 🙂 ), men det gik heldigvis fint og Herkules var meget hurtig tør så han kunne holde varmen.

Herkules’ far er så vidt vi ved Assenbjerg Omega Dun (det siger den foregående ejer af Roxanne), hvorfor Herkules har både samme far og mor som sin bror Gipsy.

Allerede samme aften kunne Poul-Erik sætte Herkules’ nye “øreringe” i – og det er da med en vis stolthed at der igen bliver født nye kalve med CHR 36666 (vores gårdnummer). Herkules er i øvrigt nummer 76, der er født på vores gård under det nuværende register, så hans øremærke-/CKR-nummer er 36666-76.

Gert var i øvrigt noget nervøs da han senere på aftenen kørte forbi marken og så Mikkel Ræv luske rundt – men heldigvis hjælper hele Skotteflokken med at passe på den lille ny.

D. 2. marts 2013 solgte vi Herkules til Alfred August Nielsen, så i dag går Herkules ude hos Alfreds mark ved Hjerl Hede.